Når man vejleder elever i forbindelse med projekter oplever man
gang på gang, at de ikke husker særligt godt. Det hænger sammen med to
grundlæggende fejlkilder:
For det første
elsker de fleste undervisere at høre sig selv. De får i forbindelse med
vejledningen lov til at vise hvor fantastiske de er. Spørgsmålet er bare, hvem
der får mest ud af det? Eleven forstår ikke nødvendigvis den tankegang, som
vejlederen synes er logisk. Det hænger især sammen med sprogets betydning i
denne proces. Ved hjælp af sproget konstituerer vi mening. Først når
eleven selv formulerer sætningen er forståelsen ved at være der. Derfor oplever
vi ofte at eleverne vender tilbage med spørgsmålet: Kan du ikke lige gentage det, vi snakkede om tidligere? De
magter netop ikke at omsætte det hørte til en forståelse, fordi de ikke har
sproget til det.
Den anden fejlkilde er, at eleverne ikke er klar over hvor, vigtig
vejledningen er og at der er tale om en dialektisk proces. Derfor møder de op
uden at være forberedt. Vores uddannelsessystem har tillært dem en ikke
hensigtsmæssig adfærd. Derfor bliver vejlederen nødt til at formulere tydelige
krav til forløbet.
Forslag:
1. Lad eleven opsummere dialogens pointer og
lad eleven indtale opsamlingen på sin iPhone*. Når det er gjort kan vejlederen
kommentere på opsamlingen.
2. Vejlederen vælger at afslutte vejledningen
med ordene: Nu samler jeg lige det op vi er blevet enige om. Denne opsamling
optages så af eleven på iPhone.
*iPhone kan erstattes med computer eller anden mobiltelefon
(smartphone)
P.S. Det er en dårlig idé at give eleven lov til at optage hele vejledningen.
P.S. Det er en dårlig idé at give eleven lov til at optage hele vejledningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar